I aften går det løs - Klubben fejrer vore senior Danmarksmestre fra 2015 Janni Vever Iversen & Louise Bro Overgaard ved Esbjerg Kommunes årlige Idrætsfest i Musikhuset 

 

En storslået og fin begivenhed med rigtig god underholdning og hyldest af kommunens mestre. Derudover kåres ”årets leder”, ”årets idrætsudøver” og en lokal person kåres til Hall of Fame.

 

Absolut en festlig og dejlig aften, som Esbjerg CITY Taekwondo Klub også deltager aktivt i med et show 

 

Vi er meget beæret over at klubben igen i år er blevet bedt om at forestå en opvisning i samspil med Esbjerg Ensemble til det klassiske nummer ”Tango Jalousi”.
En svær udfordring som klubbens dygtige udøvere fra Showholdet har løst på flotteste vis under ledelse af Louise Bro Overgaard 

 

Følgende CITY udøvere går på scenen i Musikhuset:
Maja Bjerre-Madsen, Louise Bro Overgaard, Cecilie Maria Ladefoged, Janni Iversen, Pernille Snedker Poulsen, Alex Snedker Poulsen & Marco Lykke Luxhøj 

 

Tusind tak til jer for jeres mod og flotte indsats. Vi er virkelig stolte over at have så alsidige og dygtige udøvere i klubben