Update fra Esbjerg stævne 

Sikke en dejlig dag vi har haft i dag.

Det er så positivt og dejligt at være til stævne med Esbjerg CITY.

Så mange medlemmer har lagt vejen forbi stævnet i dag, at vi ikke har tal på dem. Tusind tak for det. I er alle med til at gøre dagen perfekt for os


CITY havde hele 10 kæmpere i aktion. Vi lagde stærkt ud med en af vore debutanter Jonas, som vildt flot vandt 2 kampe og vandt bronze. Herefter kom klubbens anden debutant på banen. Victor som også gjorde det rigtig flot, men tabte dog til en dygtig modstander. Isabella og Stine havde de næste kampe. De gjorde det igen fint, men tabte til dygtige modstandere.

Og så var der et langt ophold i vores kampe, inden vi tog hul på junior og senior. Her kom Jakob på banen med flot energi og gå på mod. Dog ikke nok til at slå en ret erfaren kæmper, men en rigtig god kamp. Thomas mødte samme modstander som sidst. Og her gik det meget bedre denne gang. Flot fremgang - dog heller ingen sejr.

Så nu tørstede vi virkelig efter sejr. Og det fik vi så Marco starter i modvind, og er bagud 4-10 i første omgang. Men bevarer roen og overblikket, og kører en mega flot sejr hjem på 15-12. Desværre får Marco ikke lov til at fortsætte af stævnelægen, da han brækkede armen i et uheldigt fald. Så var det tid til et rent lokalopgør mellem Janni og Louise. De følges ad langt i kampen, inden Louise trækker fra, og vinder en god og udfordrende kamp 9-2. Dagens sidste kamp stod Sara for. Sara var ikke i højeste gear, men får sat et point, og holder føringen hjem til sejr. Yeah 

 


Alex havde desværre igen ingen modstandere. Men han gjorde et kæmpe arbejde for sine klubkammerater, og hjalp med opvarmning og indtjekning - sejt 

 

Daniel og Marco havde en travl dag med coaching og oplæring af deres 4 kæmpere, og gjorde et godt stykke arbejde. Maja, Louise og Sara coachede juniorerne og seniorerne, og løste opgaven til UG med kryds og slange. Sara & Louise præsterede endda at coache hinandens kampe, der lå lige efter hinanden. Hvilket betød omklædning, næsten på banen, da man ikke må coache i dobog og med udstyr på. Seje piger vi har 

 

Alt i alt en succesfuld dag, der endte med:

 

GULD til Louise & Sara

SØLV til Janni & Thomas og

BRONZE til Jonas

 

Og så fik vi den lækreste chokoladekage af Byens Bedste Bager - BAGER MAX. Super lækkert 

 

Tak til jer alle for en flot indsats og jeres dejlige måde at være på

 

Lillian